Robotterne kan være løsningen på jordproblemer

Landbrugseleverne fra Bygholm Landbrugsskole kunne i slutningen af oktober tage to markrobotter, Robotti og Naïo, i øjesyn, da Teknologisk Institut, Seges og Future Farming sammen med landbrugsskolen inviterede til workshop om markrobotter. 

"Robotter kan tænke længere end de fleste mennesker - for eksempel kan en markrobot, der høster, selv regne ud, hvornår kornvognen er fremme og derefter beregne, hvilken del af marken det er mest hensigtsmæssigt at høste," fortalte Kristian Møller fra Agrow, da han viste markrobotten ’Robotti’ frem for deltagerne på workshoppen på Bygholm Landbrugsskoles elevmark. 

Robotti kørte uden redskaber rundt på marken. Den var startet i periferien og bevægede sig længere og længere ind mod markens centrum. I princippet ville den kunne trække et hvilket som helst landbrugsredskab, som kan spændes efter en traktor. 

På elevmarken fik den følgeskab af Naïo, der er en langt mindre robot, som er udviklet til at renholde jorden i en grøntsagsproduktion på friland eller i væksthus. 

Robotterne kommer 

Inden deltagerne på workshoppen gik i marken, havde de lagt ører til præsentationer af robotterne og til to oplæg om robotter. Bjarne Falk Nielsen fra Maybe Robotics fortalte om robotter i et bredt perspektiv: 

"Robotter har primært overtaget de arbejdsopgaver, som er kedelige, snavsede og/eller farlige. De er billigere og mere effektive end mennesker, og de kan udføre opgaverne mere ensartet," sagde Bjarne Falk Nielsen. 

På verdensplan blev der alene i 2017 solgt 421.000 industrirobotter, hvoraf 70 pct. blev solgt til bil- og elektronikindustrien. Samme år blev der solgt 700.000 græsslåningsrobotter og 10 mio. robotstøvsugere. 

"Udfordringen, når der skal introduceres robotter i brancher, hvor de endnu ikke er udbredte, er flere," sagde Bjarne Falk Nielsen. 

Han nævnte blandt andet, at leverandørerne ofte ikke har forstået opgaven, robotten skal løse, og ej heller forstår de omgivelser, opgaven skal løses i. Samtidig har brugerne af robotterne svært ved at bruge dem, da de ofte er uddannet til noget helt andet. 

Hypen omkring robotter fører ofte også til, at nye brancher begynder at bruge robotter, inden de er færdigudviklede, hvilket resulterer i frustrerede og utilfredse medarbejdere. 

20 år med malkerobotter 

Malkerobotterne er én af de få robotter, der har vundet indpas i landbruget. Helge Kromann fra Seges fortalte på workshoppen om de første 20 års erfaring med robotterne i malkestaldene. 

"Da malkerobotterne blev introduceret, skete det med en forventning om, at man kunne skabe arbejdsfri malkning, og at man ville opnå en stigning i ydelsen på 15 pct. - Ingen af disse forventninger er blevet indfriet," konstaterede Helge Kromann. 

Han fortsatte:

"Det viste sig jo at være en udfordring at koble automatisk udstyr med levende dyr. Samtidig forsvandt muligheden for egenkontrol med mælkekvaliteten, når det ikke længere var landmanden, der malkede køerne." 

Mange mælkeproducenter oplevede, at de blev fastlåst, da de først havde skiftet malkestalden ud med en robot, for da robotten kom ind, blev den gamle malkestald fjernet, og da stressen over de konstante alarmer indfandt sig, var der ingen vej tilbage. 

Danmark var det første sted i verden, hvor antallet af robotter i 2011 begyndte at falde, fortalte Helge Kromann og forklarede, at det skyldtes flere ting; blandt andet at de danske besætninger er for store til, at malkerobotterne rent teknisk kan følge med. Samtidig er det prisfald, der normalt indfinder sig på nye teknologier efter nogle år, ikke sket. Det betyder store driftsomkostninger i forhold til manuel malkning, og en større arbejdsindsats - især i de store besætninger. 

På trods af at teknologien inden for malkerobotter gennem de seneste 20 år har udviklet sig, forventer Helge Kromann ikke, at salget af malkerobotterne igen kommer til at stige - blandt andet fordi de nye robotter med større kapacitet er meget dyre i anskaffelse.

"Vi ødelægger jorden"

Med hensyn til brugen af tunge maskiner på marken, pointerede Kristian Møller fra Agrow: 

"I køkkenhaven går vi ikke der, hvor vi dyrker, og vi dyrker ikke dér, hvor vi går. Hvorfor kører vi så rundt på kryds og tværs på vores marker med redskaber, der vejer 50 ton?" 

Hans modsvar til de strukturskader, som de tunge markredskaber og traktorer påfører landbrugsjorden, er mange, små selvkørende markredskaber. 

"Vi skal have agronomien tilbage i landbruget. Vi arbejder meget med plantegenetikken ud fra et ønske om større udbytter; men fordi vi ødelægger jorden, er udbytterne ikke steget. Vi kunne høste 3-4 gange så meget, som vi gør, hvis vi øger vores fokus på jordbundsforholdene," sagde Kristian Møller. 

Lær at bruge GPS før I køber

GPS-udstyr er en blandet landhandel, og der er mange systemer, hvoraf en del ikke kan samarbejde. 

"Inden I køber robotter, skal I finde ud af at bruge GPS-udstyr, og I skal være opmærksomme på, hvad I køber, ellers køber I jer fattige i udstyr, som ikke matcher hinanden," sagde Kristian Møller. 

Han mener ikke, at de unge landmænd på Bygholm Landbrugsskole skulle bruge mere tid på at lære at køre en traktor. 

"Har I kørt 150 timer, så kan I det, I skal kunne for at bakke den ind på et museum. De etablerede landmænd, der står med en ny John Deere-traktor til 2,5 mio. kr., er svære at overtale til at sælge traktoren og i stedet købe fem robotter; men I er de unge landmænd, og det her er jeres chance for at gøre tingene anderledes, når I skal etablere jer på eget landbrug," sagde Kristian Møller.